Historien bag
Bamsen Geo

Grundidéen.

I sommeren 2020 fik jeg ideen til at lave et univers med godnathistorier. Efter at have arbejdet i dagtilbud i over fem år indså jeg, at der manglede gratis lydbøger til børn. Historierne med Bamsen Geo er nu hørt over 6.000.000 gange.

Hvem er jeg?

Jeg er far til tvillingerne Magnus og Malte og gift med min dejlige hustru, som har tegnet Bamsen Geo. Vi bor i et rækkehus med en lille have. Jeg er pædagogisk uddannet og har arbejdet i  vuggestue i over 8 år.

Hvorfor sælge tøj med Bamsen Geo?

Det var ikke planen at lave en webshop, men flere og flere kontaktede mig, for at forhøre sig om merchandise. Første launch var t-shirts, men i 2022 blev der udvidet med flere spændende ting. 

*2023 opdatering* - webshoppen er nu lukket, for at få mere tid til kerneopgaven - At udgive flere gratis godnathistorier.

Hvorfor godnathistorier?

Ved at arbejde i en vuggestue gik det op for mig, at putning af 10 to-årige godt kunne være udfordrende. Det kan godt være svært at læse en bog, når fire børn vil holdes i hånden. Bl.a. derfor valgte jeg at lave godnathistorier.

Hvor kom Geo fra?

Simpelt svar: Min finurlige hjerne. Geos udseende er dog stærkt inspireret af en bamse fra min barndom. Min allerførste bamse.